Kreds 16 - en del af Danmarks Lærerforening

Seniorpolitik

Kreds 16's seniorpolitik

Kreds 16's seniorpolitik


Seniorpolitikken omfatter alle ansatte, som hører under Kreds 16 og er på vores overenskomst indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening: Lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter, uddannelses- og erhvervsvejledere, psykologer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.


Som en del af forhandlingsfællesskabet er Danmarks Lærerforening part i Rammeaftale om Seniorpolitik, der trådte i kraft 1. april 2021.


Kredsens seniorpolitik præciserer det lokale fokus.

  • Ældre medarbejdere skal have mulighed for at bidrage med deres kvalifikationer og indsats i længere tid gennem vedligeholdelse og udvikling af deres evner, færdigheder og erfaringer.
  • Ældre medarbejdere skal have mulighed for at tilrettelægge resten af den aktive karriere på en sådan måde, at deres ønsker om nedtrapning og tilbagetrækning tilgodeses i videst muligt omfang.


Kommunen kan med en aktiv seniorpolitik opnå:

  • Øget arbejdskraftudbud.
  • Fastholdelse af kulturbærere, viden og erfaring, som er af stor betydning for både erfarne og nyansatte kolleger. Det indvirker positivt på personaleomsætningen og kvaliteten af tilbuddet til børn og unge i folkeskoler, PPR mv.
  • Det styrker tryghed i ansættelsen, og gør arbejdspladsen mere attraktiv, hvis man eksplicit værdsætter seniorers bidrag og gør det muligt at planlægge og til passe seniorarbejdslivet såvel som overgangen fra arbejdsliv til pension.


Medarbejderen kan opnå:

  • En mere tilfredsstillende og overkommelig arbejdssituation, der giver lyst og overskud til at fortsætte i flere år.
  • En mere glidende overgang til en egentlig pensionisttilværelse.


Rammeaftale om Seniorpolitik giver mulighed for at indgå senioraftaler for personer, der er fyldt 52 år. Retten til seniordage med sædvanlig løn og ret til seniorsamtaler er en del af aftalen. Det er kredsen, der har forhandlingsretten til at indgå en senioraftale med arbejdsgiver.


Konkrete ændringer, som Kreds 16 skal arbejde for:

  • Medarbejderudviklingssamtalerne (MUS) skal indeholde seniorpolitiske elementer for seniorer. Kreds 16 skal arbejde for at aldersafgræsningen af ”seniorer” drøftes og besluttes i MED på alle arbejdspladser indenfor rammen af 51-58 år. Således skal vi arbejde for at alle arbejdspladser har taget stilling til aldersafgrænsningen, og at alle medarbejdere senest i kalenderåret, hvor de fylder 58 år, får tilbudt en seniorsamtale med sin leder, elleren MUS med drøftelse af seniorpolitiske elementer.
  • Seniorer tilbydes mulighed for deltagelse i kurser og opkvalificering af kompetencer på lige fod med andre kolleger.
  • Seniorer over 60 år skal tilbydes nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation, men medopretholdelse af fuld pensionsoptjening/indbetaling i forhold til hidtidigbeskæftigelsesgrad.


Vores overenskomst sikrer i dag ret til nedsættelse af arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede lærere, når de fylder 60 år. For årgang 1956 og yngre er der fuld pensionsindbetaling men lønnen reduceres med 175 timer. Derfor er det stadig relevant at kæmpe for lønkompensation, når der indgås senioraftaler.