Kontingent
Værd at vide om kontingent og evt. nedsættelse eller fritagelse i Kreds 16.
Årligt kontingent
Dit årlige kontingent som medlem af Danmarks Lærerforening, Kreds 16 består af et kredskontingent og det centrale kontingent.
Automatisk skattefradrag
Du får automatisk fradrag for dine kontingentindbetalinger til fagforeningen efter gældende skatteregler.
Kontingent til Danmarks Lærerforening Kreds 16 pr. 1. januar 2026:
|
DLF centralt |
Kreds 16 |
I alt pr. måned |
|
| Fraktion 1 og 2 |
240,00 |
398,11 |
638,11 |
| Fraktion 4 |
80,00 |
35,00 |
115,00 |
| Fraktion 6 |
98,00 |
6,00 |
104,00 |
Startmedlemskab - som helt nyt medlem får du kontingentnedsættelse automatisk
Hvis det er første gang, du melder dig ind i Danmarks Lærerforening, og er med i fraktion 1 eller 2 (almindeligt medlemskab), får du 50 % rabat på dit kontingent i de første seks måneder af medlemskabet. Rabatten omfatter både det centrale kontingent og kredskontingentet.
Fra og med 1. april 2025 tildeles startmedlemskabet for førstegangsindmeldelser uagtet, at indmeldelse sker senere end tre måneder efter ret til medlemskab. Dog bibeholdes karensbestemmelsen (jfr. §3, stk. 3 i foreningens vedtægter), men har ikke indflydelse på om du kan opnå startmedlemskab (reduceret kontingent).
Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit kontingent
Hvis du ikke betaler dit kontingent, så får du påmindelse om manglende betaling. Betaler du stadig ikke kontingentet, bliver du slettet som medlem med tre måneders restance.
Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance eller aftalt en afdragsordning med Danmarks Lærerforening.
Læs mere om betingelserne for kontingent i Danmarks Lærerforening
Nedsat kontingent?
Husk at meddele os, hvis der sker ændringer i dit arbejdsliv, som har betydning for dit medlemskab og kontingent.